// you’re reading...

Nyheder

Mange nye og unge sejlere til Ynglingeklassen – rekortstort stævne

I mange sejlklubber er der Ynglinge som anvendes til undervisning. ”Det er sjovt at sejle tre i en båd – til hverdag og til kapsejlads” fortæller Sarah Sander, 12 år, som var en af de mange unge som nu også sejler kapsejlads i en Yngling med et stort smil.

”Nogen tror fejlagtigt at Ynglingeklassen ikke længere får nye og unge sejlere til stævner – men det er hermed bevist at der er masser af nye ynglingesejlere” fortæller en glad Fredrik Løppenthin, som er formand for Dansk Yngling Klub og fortsætter ”samtidig har vi plads til de voksne og erfarne sejlere – med Nestor Jørgen Ring i spidsen som iøvrigt vandt DM for nyligt”.

I weekenden var der STELTON ranglistestævne for Ynglinge i Yachtklubben Furesøen. Der var 19 både til start – heraf 2 fra Bønnerup Strand Sejlklub som havde taget den lange tur fra Jylland til Furesøen. De blev lige som alle andre belønnet med en meget flot middag lørdag aften – og desuden havde støtteforeningen Sailing Denmark i samarbejde med Stelton og andre sponsorer sørger for flotte præmier til alle. ”Der er ingen tvivl om at det skaber glæde når der er placeringspræmier til hver tredie og erindringspræmier til alle andre” siger Sune Elvig, formand for YF som også var aktiv begge dage.

Ud over en aktiv formand, så  havde stævnet også en bagmand – den erfarne Ynglinge-sejler fra YF Jørgen Krogh, som i ugevis har knoklet for at få alle detaljer på plads. Stævneleder var den unge og dynamiske Henrik Brendstrup, som havde allieret sig med rutinerede ”Hønse” som dommer. De sikrede 6 gode sejladser i rigtig ”Furesø-luft”, det vil sige spingende vind.

”Det var krævende, men bestemt ikke tilfældigt hver der kom først” fortæller Henrik Brendstrup. De tre første både gennemførte således de 6 sejladser med under 15 point samlet efter en fratrækker.

”Nu gælder det om at holde fast i den positive udvikling” slutter Frederik Løppenthin, som allerede har arrangeret vintertræning med start i oktober.

Se alle resultater på www.yachtklubben.dkeller her:yf-stelton-rangligste-yngling.pdf

stelton1

Vinder af STELTON ranglistestævnet i Yngling blev KDY-besætningen Susanne Bodin med Lerke Stamer Christoffersen og Martin Bodin som gaster. På en flot andenplads kom Lukas Koppelhus, Emil Max Møller og Konrad Floyan fra Hellerup Sejlklub med Martin Mellerup, Frederik Løppenthin og Tobias Nittegaard, KDY på trediepladsen.

stelton2girlpower-web

Girlpower – Susanne Bodin med Lerke Stamer Christoffersen tilsat bror Martin Bodin som gast vanst sikkert STELTON ranglistestævnet i Yngling.

stelton3

Ynglingeklassen har medvind. Mange sejlere bliver i mange år – og nu kommer der også unge sejlere til. I weekenden deltog hele 19 besætninger.

Discussion

Comments are disallowed for this post.

Comments are closed.

Stelton Rangliste

#1 DEN 203 - Mikkel Winston
#2 DEN 111 - Jørgen Ring
#3 DEN 199 - Lucas Koppelhus
#4 DEN 191 - Frederik Lange
#5 DEN 207 - Rasmus Knudsen

Opdateret: 12. juni 2011

Stelton Ranglisten i PDF

Sponsorer: