Referat fra Dansk Yngling Klubs ordinære generalforsamling afholdt 29-11-2009
Formanden bød velkommen kl. 15.30 til de fremmødte og foreslog Ditmar som dirigent, hvilket forsamling støttede op omkring.
Dirigenten konstateret at, der var indkaldt rettidigt og erklærede generalforsamlingen for lovlig.
Følgende punkter var på dagsordenen:
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
Ditmar valgt til dirigent
2. Formandens beretning.
Formanden gennemgik kort årsberetning som var sendt ud sammen med indkaldelsen.
3. Fremlæggelse af regnskab
Kassereren gennemgik regnskabet som i regnskabsåret 2008-2009 gav et overskud på DKK 3.411,- hvilket er tilfredsstillende. VM og Youth gav mindre et underskud, da der bl.a. er store udgifter til vores trænere. Der er dog bred enighed om, at omkostningerne til trænere er givet godt ud. Muligvis bliver deltagergebyret til VM hævet til næste år, så det dækker de faktiske udgifter.
4. Fastlæggelse af kontingent.
Der blev diskuteret om, hvorvidt A-medlemskab skulle hæves og muligvis B-medlemskab skulle hæves. I første omgang fastholdes kontingentet uændret for 2010.
5. Behandling af indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen (formanden) i hænde senest d. 8. november. Kl 1530. Forslag offentliggøres derefter på www.yngling.dk
Ingen indkomne forslag.
6. Valg af formand: Formanden er ikke på valg.
Valg af øvrige bestyrelse.
Martin Boidin og Matthias Haamann er på valg.
Følgende er ikke på valg: Tobias Larsen Jørgen Krogh og Jørgen Ring
Martin Boidin og Matthias Haamann udtræder af bestyrelsen efter eget ønske. Mikkel Winston indtræder i bestyrelsen
7. Valg af revisor, Christian Thaulow er på valg.
Christian Thaulow blev genvalgt som revisor.
8. Eventuelt.
Kapsejladskalenderen for 2010 blev gennemgået. Alle stævner er næsten fastlagt. Det bliver spændende program, hvor igen til næste er velkomne i Kerteminde og Århus. Der er kommet nye klubber på banen, som skal arrangere stævner til næste år. Det betyder at, vi skal til Arresø og sejle det sidste ranglistestævne inden VM 2010 og til Vallensbæk for at sejle DM. Det er dejligt at se, at der er nye klubber, som viser flaget.
Forsamlingen drøftede, hvordan DYK kunne skaffe flere B-medlemmer. Eventuelt med jakketilbud fra Sailing Denmark. Mikkel Winston foreslog, at alle på besætning som minimum skal være B-medlem.
Tobias Larsen understregede vigtigheden i det sociale aspekt(mad, drikke, hygge) ved træning og kapsejladser. Det har manglet de seneste par år, hvilket givetvis har været årsag til det dalende deltagerantal. Vores vintertræning i år har været et godt bevis på, at det sociale er yderst vigtigt.
Den siddende bestyrelse forslog, at det skal være tilladt at deltage med to-mands besætninger, for at hæve deltagerantallet, da nogle besætninger til tider har haft problemer med at finde den 3. mand. Forsamlingen bakkede op om forslaget. Den nyvalgte bestyrelse vil nu undersøge, hvad der skal til for at få dette forslag gennemført.




Discussion
Comments are disallowed for this post.
Comments are closed.